Prisstigning pr. 1. marts 2017

Prisstigninger pga. presset markedssituation 

Akryl, polycarbonat og andre plast produkter

Vi befinder os desværre i en tid med meget uro på det internationale plast marked, som forårsager stor stigning på priser samt pres på leveringstiderne.

Årsagen hertil er mange, men primært skyldes det en markant stigende efterspørgsel i Asien, som giver øget efterspørgsel på råvarer. Her har der samtidig med været forsinkelser på nye produktionsanlæg i Asien samt produktionsnedbrud på råvareanlæg i USA. Derudover kan situationen forværres, idet vi hører om force majeure på en række tilsætningsstoffer, der bruges ved fremstilling af komponenter til de forskellige plasttyper.

Som situationen ser ud lige nu, så vurderer vi, at presset på pris og leveringstider vil vare i en længere periode.

Vi ser os nødsaget til at følge med markedet, og hæver priserne pr. 1. marts 2017. Vi kan allerede nu melde, at der i april vil være yderligere stigninger.

Der kan muligvis være flere stigninger på vej, som vi bliver nødsaget til at følge. Vi vil informere løbende om udviklingen.

Hvis du har spørgsmål hertil, så kontakt os endelig.

Med venlig hilsen
Nordisk Plast 

 Tilbage