Miljøhensyn i alt, hvad vi gør
Hos Nordisk Plast har omtanke for miljøet altid været en naturlig del af vores forretning. Vores grønne logo symboliserer vores mål om at drive en virksomhed, der tænker i løsninger, som reducerer plastens miljøbelastning. Vi tror på, at Danmark kan spille en vigtig rolle i at skabe en renere industri og et sundere miljø – og vi vil bidrage til den udvikling.
Vi ser det som vores pligt at bidrage til en mere bæredygtig fremtid for plastbranchen. Derfor tænker vi miljøhensyn ind i alle led – fra valg af leverandører og produkter til energiforbrug og håndtering af plastaffald. Ved at stille høje krav til både os selv og vores samarbejdspartnere vil vi være med til at præge branchen i en grønnere retning. Vores målsætning er klar: At gøre en reel forskel for miljøet gennem konkrete tiltag, der mindsker ressourceforbruget og fremmer genanvendelse – både hos os selv og vores kunder.




Vores initiativer
Fokus på genanvendelse og kvalitet


Indsamling af PVC til genanvendelse
Som en del af den danske indsamlingsordning for hårdt PVC er vi med til at sikre, at plast fra byggeprojekter bliver genanvendt frem for at blive kasseret. PVC egner sig særligt godt til genbrug, da materialet kan omdannes til nyt råmateriale mange gange. På den måde kan byggematerialer som rør, tagplader og vinduesprofiler indgå i et cirkulært kredsløb i flere hundrede år.


Genanvendelse af restplast
Vi har de sidste par år arbejdet på at optimere, hvordan vi kan genanvende plastmaterialer. Sammen med vores samarbejdspartnere sørger vi for, at vores kunders restplast indsamles og genanvendes til nye produkter. Konceptet har vi valgt at kalde Green Concept, der som navnet antyder, er vores grønne genanvendelsesordning.


ISO 9001 certificeret
I Nordisk Plast er vi ISO 9001-certificerede. Certificeringen er et kvalitetsstempel, der understøtter vores mål om at levere høj kvalitet, samtidig med at vi hele tiden forbedrer vores processer med fokus på både kunder og klima. Certificeringen stiller krav til etablering, implementering og vedligeholdelse af effektiv kvalitetsledelse.