Vigtig information om nyt ERP-system pr. 1. december 2026
Kære kunde,
For at styrke vores service, effektivisere vores interne processer og skabe et endnu bedre grundlag for fremtidig udvikling implementerer vi et nyt ERP-system i perioden fra d. 27. november til d. 1. december 2026.Implementeringen er en vigtig investering i vores forretning og vil på sigt bidrage til mere effektive arbejdsgange og en endnu bedre kundeoplevelse.
Hvad betyder det for dig som kunde?
Fra 1. december vil en række af vores dokumenter få et nyt udseende. Det gælder ordrebekræftelser, følgesedler, fakturaer og kreditnotaer.
Indholdet vil fortsat være det samme, men layout og opsætning vil kunne afvige fra det, du er vant til i dag.
Nyt afsenderdomæne
I forbindelse med implementeringen vil systemgenererede e-mails fremover blive sendt fra domænet @erp.nordiskplast.dk. For at sikre, at vores kommunikation fortsat når frem til de rette modtagere, anbefaler vi, at I forhåndsgodkender domænet i jeres e-mailsystem.
Vigtige datoer i forbindelse med ERP-overgangen
For at sikre en smidig overgang til vores nye ERP-system vil der i perioden omkring go-live være særlige forhold for ordrebehandling:
- Ordrer modtaget senest torsdag den 26. november kl. 10.00 vil blive behandlet og afsendt inden ERP-overgangen.
- Ordrer modtaget efter torsdag den 26. november kl. 10.00 vil blive behandlet og afsendt fra onsdag den 2. december.
- Vi holder lukket for ordremodtagelse i perioden torsdag den 26. november kl. 17:00 til og med tirsdag den 1. december kl. 23:59.
- EDI- og webordrer kan fortsat indsendes i hele perioden, men vil først blive behandlet og afsendt fra onsdag den 2. december.
Vi anbefaler derfor, at eventuelle hasteordrer fremsendes i god tid inden fristen for at undgå forsinkelser i forbindelse med systemskiftet.
Der kan forekomme mindre fejl i overgangsperioden
Selvom vi har testet og forberedt overgangen grundigt, er implementeringen af et nyt ERP-system en omfattende proces. Derfor kan der i de første uger efter idriftsættelsen forekomme fejl eller mangler.
Vi forventer, at eventuelle udfordringer vil være midlertidige og arbejder målrettet på at håndtere dem hurtigt.
Sådan kan du hjælpe os
Hvis du oplever fejl eller uregelmæssigheder, beder vi dig kontakte din sædvanlige kontaktperson hos Nordisk Plast eller skrive til: [email protected]
For at hjælpe os med en hurtig behandling af sagen må du gerne oplyse kunde- og ordrenummer, samt en kort beskrivelse af problemet.
Tak for din forståelse
Vi gør alt, hvad vi kan, for at gennemføre overgangen så smidigt som muligt og samtidig opretholde den høje service, du kender os for.
Vi takker for din forståelse og ser frem til det fortsatte samarbejde.
Med venlig hilsen
Nordisk Plast