Polypropylen

PP er en delkrystallinsk ikke transparent termoplast, hvis kendetegn er god bestandighed over for mange typer kemikalier. Derfor bliver PP ofte brugt til flasker og beholdere. Den type som oftest anvendes i plader er PP-H. Specielle typer som PP-C bliver anvendt i biler eller til kabinetter til støvsugere og køkkenmaskiner.

Anvendelse

I den kemiske industri anvendes PP til applikationer som beholdere, pumpedele, kar, ventilationsudstyr, laboratorievaske og rørsystemer. Andre anvendelsesområder for PP er kabinetter, finmekaniske komponenter eller til medicinske artikler.

Varianter

PP-H leveres som standard i plader og stænger. PP-C kan skaffes i plader og i typer som er kuldestabiliseret og i farver.

Mekaniske egenskaber

PP har en god udmattelsesstyrke samt en høj slagstyrke. Materialet bliver sprødt ved minustemperaturer og har en tendens til koldflydning.

Temperatur

Anvendelsestemperatur fra +5 op til ca. +85 grader celsius.

Kemikalieresistens

PP er hydrolysebestandig men er ikke bestandig over for kulbrinter og oxiderende medier.

Brand

Som standard HB efter UL94.

Miljø

Opfylder RoHS direktiv

Bearbejdning

Materialet kan bearbejdes med spåntagende værktøj, men er langspånet, så man skal være opmærksom på spånopbygning. PP kan svejses og nogle specialtyper har gode vakuumformningsegenskaber.

Fødevare

Nogle typer af PP er egnet til kontakt med fødevarer.